Brændingsprocessen for zirkonsten ligner den for almindelige ildfaste isoleringsmaterialer. Brændingstemperaturen varierer fra 1500 til 1700 grader, og zirkonstenene begynder at falde sammen ved 1300 til 1400 grader. I begyndelsen af kalcineringen er kollapset kraftigt ved 1400 til 1500 grader, men efter 1600 grader er kollapset ikke signifikant, og kalcineringen stopper. Derfor bør temperaturen langsomt hæves under brændingen fra 1300 til 1500 grader, og brændingstemperaturen kan indstilles omkring 1600 grader. Hvis restvandindholdet er lavt, eller mængden af anvendt mineralisering er lille, kan brændingstemperaturen øges med 1650 til 1700 grader.
Mange genstande kan modificeres baseret på varmebehandling. Hvis lavkvalitets zirkon opvarmes til et vist niveau, bliver det farveløse og helt gennemsigtige krystaller. Det er meget udbredt i lamineret glassmeltetank, varmeopbevaringstank, keramisk fritteovn og kemisk anlægsovnforing og andet udstyr. For eksempel i Sri Lanka findes zirkoner ofte i den grønne tone, men efter varmebehandling bliver farvetonen lysere og bliver højere. Det er velegnet at bruge zirkonsand som det vigtigste råmateriale, kombineret med ydeevne mikropulver, og brændt i en højtemperatur shuttle ovn baseret på blanding, tørring og formning.
Ny zirkonsten Generelt er zirkonsten lavet af rent naturligt kvartssand med en partikelstørrelsesfordeling på ca. 0. smm. De nye mursten, der produceres i dag, skal tilføre en vis mængde groft partikel zirkonsand med en partikelstørrelsesfordeling på smm. Dette sand blev fremstillet under anvendelse af lige undertryk og kalcineringsmetoder. Dens karakteristika er en velproportioneret organisationsstruktur med et større embryomateriale, der vejer op til 1 ton, og selvom det aldrig er blevet brændt, kan det indeholde klæbestoffer.
